I det følgende beskrives indrapporteringen af aktier i udenlandsk depot med først en hurtig opsummering samt efterfølgende en mere detaljeret beskrivelse af metoden inkl. yderligere info om skatte teknikaliteterne.
Opsummering:
1. Log ind på Skat Tast Selv og vælg Ret årsopgørelsen
2. I bunden af årsopgørelsen skal du selvangive udenlandsk indkomst – mangler du adgang - tryk på Kontakt
3. Vælg derefter land, hvor aktierne er hjemmehørende
4. Download Optio årsrapport (se nedenfor), hvor du kan finde udbyttebetalinger og kursværdi pr. 31.12
5. Indberet udbytte (rubrik 452) i DKK
6. Indberet evt. aktieindkomst tab eller gevinst (rubrik 454) i DKK
7. Indberet kursværdi af aktier pr. 31.12 (rubrik 490) i DKK
8. Indberet udbytteskat betalt i udlandet (rubrik 496) i DKK
9. Indsend årsrapport downloadet i punkt 4 til Skat eller indberet aktiekøb i Skat’s værdipapirsystem
Er det første gang, du skal indberette aktier i udenlandsk depot, skal du i Skat’s Tast Selv System vælge ”Ret årsopgørelsen” og derefter trykke på kontakt og bestille adgang til selvangivelse af udenlandsk indkomst, hvorefter du får adgang til at oplyse
udenlandsk indkomst i det Skat kalder oplysningsskemaet - se evt. denne video. Derefter har du fremadrettet adgang til at indmelde udenlandsk indkomst.
Derefter skal du vælge land, hvor aktierne er hjemmehørende. Der har været tvivl om fortolkningen af dette, dvs. om det skal være selve aktiens hjemland eller landet, hvor depotet er hjemmehørende. Jeg har tidligere oplevet automatisk indberetning af Telenor aktier fra England/Irland (nu Storbritannien i Tast Selv systemet), fordi eks. ”depotet” Solium var placeret i England, men i ovenstående video bliver det af Skat kommunikeret, at det skal være det land, hvor aktien er hjemmehørende, dvs. for Telenor aktier i udenlandsk depot (Optio) skal land således være Norge.
Derefter får du mulighed for at indberette udbytte (rubrik 452), evt. aktieindkomst tab eller gevinst (rubrik 454), kursværdi af aktier pr. 31.12 (rubrik 490) samt betalt udbytteskat i udlandet (rubrik 496). Mht. udbytteskat så er der den finurlighed, at ”Norge” gennem Optio modtager 25% i udbytteskat, men du må kun indberette 15% på selvangivelsen, fordi i dobbeltbeskatningsaftalen [6] med Norge er der aftalt 15% i udbytteskat, dvs. du har ret til at kræve 10% tilbagebetalt fra Norge (enig – det er ret stupidt med forskellen, men kapitalister ved, hvad det drejer sig om). Har endnu ikke tilbagesøgt udbytteskat, men overvejer og vil i så fald opdatere denne vejledning med fremgangsmåden.
Bemærk, at alle beløb i udenlandsk valuta - eks. NOK for Telenor aktier - skal konverteres til danske kroner DKK. Du kan anvende lommeregneren i toppen af formularen ved Skat - se figuren. Denne lommeregner anvender en gennemsnitskurs for det pågældende skatteår. Jeg har altid anvendt de eksakte valutakurser for eks. udbetaling af udbytte og valutakurs pr. 31.12 for kursværdiangivelsen. Det er min opfattelse, at Skat ikke vil sanktionere, hvis man anvender den årlige gennemsnitskurs for alle angivelserne – vil du være helt sikker – så anvend eksakte valutakurser eller forhør dig ved Skat.
Se figurerne nedenfor for eksempel med Optio Incentives opgørelse af Telenor kursværdi pr. 31.12, brutto- og netto udbyttebeløb (bemærk jf. ovenstående om udbytteskat) faktor 15/25 multipliceret med Dividend Cash Net inden indsættelse af beløb i rubrik 496 eller alternativt total udbytte rubrik 452 multipliceret med 0,15.
I Optio Incentives downloades rapporter således:
Log ind her: Optio Incentives
Vælg Documents – My Documents – og download Shareholder Tax Statement.pdf - se nedenfor:

Download derefter de 2 Dividend Statement.pdf'ere med oktober som eks. nedenfor:

Adder alle udbytter (Dividend Cash Gross), konverter til DKK og indberet total i rubrik 452.
Adder alle udbytte skattebetalinger (Dividend Cash Net), multiplicer med faktor 15/25, konverter til DKK og indberet total i rubrik 496.
Derudover skal du også huske at indberette dividende aktierne i Skat's værdipapirsystem [7] parallelt med Telenors automatiske indberetning af øvrige Telenor aktier. Det er årsagen til, at du ikke skal indberette gevinst eller tab i rubrik 454 under udenlandsk indkomst, da tab eller gevinst dermed bliver beregnet automatisk – husk blot at få registreret dividende aktiekøb (og -salg) hvert år.
Kilder:
Disclaimer:
Der tages forbehold for fejl. Instruktionen er udelukkende til inspiration og/eller vejledning